Det perfekte sengetæppe til dit soveværelse

Skab stil i soveværelset med et sengetæppe

Har du lyst til at skabe et fuldendt look til dit soveværelse, uden at det koster en bondegård? Så kan et sengetæppe binde rummet sammen på fineste vis, og få dit værelse til at se ryddet og pænt ud, mens det samtidigt skaber en hyggelig stemning.

Et sengetæppe er også en let måde at pifte dit værelse op med, uden at du skal ud og købe nye møbler, eller rykke rundt på de møbler du allerede har. Da sengen oftest er en stor del af værelset, vil nye farver og mønstre på denne give dit værelse helt nyt liv, og sengetæppet vil være et frisk pust.

At vælge et sengetæppe kan være svært, hvis man ikke helt ved hvad man vil have, så det er en god idé at starte med at kigge på, hvordan resten af ens soveværelse er indrettet; vil man have et sengetæppe der passer helt ind i stilen, eller skal man gå efter et der skiller sig ud, og som fanger øjets opmærksomhed så snart man træder ind i rummet?

Et sengetæppe er en luksus alle bør tillade sig selv

Det er okay at bruge penge på et sengetæppe – det er ikke et godt sted at spare. Det skal se pænt ud og holde farven i lang tid, da det ellers kan få dit værelse til at se kedeligt ud. Derfor kan man med fordel vælge et lidt dyrere sengetæppe i god kvalitet, så det kan holde i lang tid, og så det giver et stilfuldt udtryk til dit soveværelse. Du kan med fordel mikse forskellige teksturer og mønstre – selvom dette lyder forvirrende, kan det godt lade sig gøre. De forskellige teksturer, farver, mønstre og elementer i dit soveværelse, som f.eks. sengetæppe, puder, dynebetræk osv., vil være med til at skabe liv, og på denne måde er dit soveværelse aldrig kedeligt at se på. Det kan også være, at du bor et sted, hvor du ikke har mulighed for at lukke døren til dit soveværelse, eller at du deler værelse med en anden. I dette tilfælde vil et sengetæppe kunne forvandle en rodet seng til en stilsikker seng, og det skaber mere overblik og mindre kaos i værelset.

Varme til de kolde vinteraftener

Sengetæppet er ikke noget du behøver at sove med – det kan også bare ligge oven på din seng når du har redt den, så du opnår et stilrent og poleret udtryk i dit soveværelse. Men når de kolde vinteraftener melder sig, kan det være rart med lidt ekstra varme til sengen. Sengetæppet kan derfor være en god måde at få ekstra varme ind i soveværelset på. Du kan sove med det på, hvis du fryser om natten, og det kan være det perfekte element af hygge om efteråret og vinteren, når vejret er gråt og koldt. Du kan med fordel skifte sengetæppe når årstiderne også skifter, så du på den måde opnår et look, der passer til årstiden.

Vask af sengetæppe

Ligesom dyner og puder, bliver sengetæppet beskidt når det bliver brugt, og det skal derfor også vaskes. Hvis det ”bare” ligger på din seng, uden at du rent faktisk er i kontakt med det specielt tit, er det ikke nødvendigt at vaske det lige så ofte som hvis du sover med det på. Afhængigt af hvad materiale dit sengetæppe er lavet i, er der flere forskellige måder at rengøre sengetæppet. Hvis det er af bomuld, kan du i langt de fleste tilfælde vaske sengetæppet selv. Hvis det har fyld, er det dog ikke sikkert, at det kan tåle vaskemaskinen, hvorfor du altid bør læse på vaskeanvisningen, før du vasker det. Har det fyld, og kan det vaskes, kan det være en god idé at tilsætte en tennisbold eller to til vaskemaskinen, da dette vil få fyldet til at fordele sige mere ligeligt i sengetæppet, så det ikke ligger og klumper i hjørnerne. Er sengetæppet af uld eller silke, og er der angivet at det godt kan vaskes, findes der specielle programmer på vaskemaskinen som kan klare dette. Her er det vigtigt at overholde præcis hvad der står på vaskeanvisningen, da disse materialer er mere følsomme end andre. Står der angivet, at det ikke kan vaskes i vaskemaskinen, betyder det dog ikke, at det ikke bør renses – her er man nødt til at sende sit sengetæppe til renseri, så man holder det rent og pænt, og undgår allergener. Det er en god huskeregel at vaske sit sengetæppe i hvert fald fire gange om året, således at snavset kommer ud og man igen kan sove uforstyrret.

Farver til sengetæpper

Hvad enten du er til farver, eller det klassiske hvide look, er der et sengetæppe der vil passe til din stil. Sengetæpper er en populær vare mange steder, og kan fås i de fleste boligforretninger, hvor udvalget af farve og mønster er stort. Der findes mange forskellige mærker, som har populære sengetæpper at vælge imellem, fordi de er meget efterspurgte. Sengetæpperne kommer i mange farver, og de mest populære er de hvide nuancer (hvid, beige, creme), og de mærke nuancer som sort, mærkeblå, og mørkegrå. Men også multifarvede sengetæpper hitter, som f.eks. sengetæpper med prikker, cirkler eller mønster. De er gode til at drage opmærksomheden hen på din seng, og kan skabe et samtaleemne i dit soveværelse. Det skaber en stor kontrast til dine vægge og de andre møbler, og ser især cool ud hvis du har hvide vægge, da sengetæppet så vil skille sig endnu mere ud.

Sengetæpper kommer i flere forskellige størrelser – både til enkeltseng og til dobbeltseng. Hvis du har en seng der er lige midt imellem, er det klart en fordel at vælge det store sengetæppe, da det let kan foldes ind i siden, således at det stadig dækker hele din seng. Der er også folk, som vælger det store sengetæppe, selvom deres seng ikke er en dobbeltseng, da der på denne måde er mere tæppe til at holde dig varm – og hvis du er typen der sover med det på, og du deler seng med en anden, er det store tæppe klart en fordel, da I begge kan være under det.